Mariager er en mindre by og købstadmed 2.496 indbyggere (2018)[1], beliggende på den sydlige side af Mariager Fjord i Kronjylland. Navnet betyder "Marias Ager" (efter Jomfru Maria, der lagde navn til et birgittinerkloster på stedet). Byen voksede op omkring dette Mariager Kloster i begyndelsen af 1400-tallet og fik købstadsrettigheder i 1592. Den dag i dag præges Mariager af et gammelt bymiljø med brostensbelagte gader og mange bindingsværkshuse, som tiltrækker turister fra nær og fjern. Mariager ligger i Mariagerfjord Kommune og hører til Region Nordjylland.

Købstaden ligger i kuperet terræn skrånende ned mod fjorden, og er omgivet af mange skovklædte bakker bl.a. den 110 meter høje Hohøj sydøst for selve Mariager. Byen har en lille havn med lystbåde og for turisterne rutebåden Svanen, der om sommeren sejler fra Hobro via Mariager, Hadsundtil Mariager Fjords udmunding. På havnen findes også en fredet svingkran og Danmarks Saltcenter, der er et museum for saltudvinding, i hvilket man kan besøge en saltmine og en badesaltsø med tilnavnet Det Døde Hav.

Fra havnen går en veteranjernbane til den lille by Handest 17 kilometer mod vest, hvis togdrift er kraftigt inspireret af jernbanetrafikken mellem de to byer fra 1927 til 1950. Mariagers vartegn er dog klosterkirken, Mariager Kirke (fra 1400-tallet), der med sin høje hvidkalkede bygning rejser sig på en bakkeskråning højt over byens tage. Mariager har også to kristne efterskoler, Frydensberg og Mariager Efterskole, og en højskole

Middelalderen.

Byen har vistnok oprindeligt været en landsby og færgested ved Mariager Fjord, der måske har tilhørt Glenstrup Kloster og senere, efter at dette var ophævet, gik over til Mariager Kloster, men man ved intet om byen før dette klosters oprettelse, ja den nævnes endog først i 1434, da Hans Valtersen tilskødede klosteret sin gård der. Om ikke sin oprindelse skylder den klosteret i alt fald sin fremvækst, især efter at dette havde fået brev på en fri havn ved fjorden, da handlende og håndværkere bosatte sig i klosterets nærhed og skibsfart efterhånden blev den lille bys hovederhverv, om det end kun var små skibe, der kunne besejle fjorden.[2]

I 1446 fik munkene pavens endelige godkendelse af klosterdrift på stedet. Efterhånden strømmede købmænd, krofolk og håndværkere til, ligesom velhavende adelsfolk begyndte at købe små gravkapeller fra klosteret til minde om dem selv, når de døde. Byens opgangstid fortsatte indtil Reformationen i 1536, hvor klosterets administration pludselig blev lagt ind under kongemagten, der gradvis mindskede dets indflydelse.

I 1457 havde byen et byting, og i 1486 nævnes både byfoged og byskriver.[2]

Byen havde i middelalderen et hospital for fattige (først nævnt i et kongeligt brev af 1490), senere kaldet "Kærlingegaarden" eller "Hr. Erik Ottesens fattige Folks Gaard" (Erik Ottesen Rosenkrantz gav gods til hospitalet 1496 og 1503). I den katolske tid har det vistnok været knyttet til klosteret, efter reformationen stod det under lensmændene. Det nævnes sidste gang 1650. Hvor det har ligget, vides ikke.[2]

Kommende begivenheder i byen

Hér starter teksten. Du kan klikke her og begynde at skrive. Porro quisquam est qui dolorem ipsum quia dolor sit amet consectetur adipisci velit sed quia non numquam eius modi.