Familien Munk i Mariager.
IMin Barndomsby: Mariager.
Jeg kom til verden en sensommerdag d.3.okt.1942og jeg dukkede op i den skønneste by i hele verden, en rigtig æventyrby,med toppede brosten og gamle velbevarede bindingsværkshuse,med røde tegltage og skønne duftende roser op af murværket,der voksede i en bund af vild Rødkløvermellem de toppede sten langs murene. Hele byen åndede fred og ro i middagsstunden,næsten ikke et menneske kunne man møde,når man bevægede sig hen af de krogede gader,det var som om byen var affolket,men det skulle man ikke lade sig narre af,den sov godtnok Tornerosesøvn,men ikke i 100 år,den ville vågneop igen,når borgerne havde spist og fået sig en lille lur efter maden. Man tog den med ro i byen - men tiden ville heller ikke falde den ensomme vandrer lang,den storslåede natur,med de vældige skovklædte bakker,som omkranser byen på den ene side og den skønneste blanke fjord på den anden -
og duftene som skifter hele tiden,de blandedes konstant,som man bevæger sig hen af gaderne, hvor den liflige duft af kødgryderne trænger ud på de smalle gader, - en skal have grønkålsuppe og grisetæer, måske fra i går eller forgårds - for her i byen lavede man helst mad - til flere dage af gangen. Så skiftede duften til den skønneste duft af fisk, det var en som skulle have stegt ål eller fjordskrubber, dejlige kødfulde-uhmm - længere henne kunne man måske snuse sig til kogt torsk eller klipfisk - og sådan fremdeles.Men efterhånden som man nærmede sig havnen,ville alle disse liflige dufte af borgernes kødgryder blandes mere og mere,med en ny duft - måske ikke så liflig for den fremmede vandrer,men ihvertfald for byens borgere -Bugge driver køer hjem fra engene fra fjorden og nu skal de malkes,der var jo landbrug i byen dengang,Bugges Købmandsgård,havde jo også husdyr,ved siden af Butikken,her på hjørnet,så der duftede jo af Nymalet kaffe og frisk gødning fra stalden og så var det pludselig noget andet spændende:her ud af Østergade........
det var duften af halvråddent tang fra fjorden - blandetmed duften fra det bejdsede garn,som var hængt til tørre,samt duften fra det tjærede bolværk.Her Havnhus og Bådhavn med havnhus i baggrunden,her boede mine Bedsteforældre:Morten og Maren Munk. Fra venstre øverst:Evald,Niels,Harald,Gunner min far og Karl Munk..siddende fra venstre:Bedstemor:Maren m.Finn dernæst ældste Datter:Oline m.lillesøster Dagny foran..så bedstefar:Morten Munk m.Svend og til sidst: Børge Munk.
Og så denne stilhed og ro der herskede over stedet,man kunne fornemme naturens eget liv for sig så intenst,at man uvilkårligt kom til at føle sig et`,med denne pragtfulde natur,som omgiver byen.Her på billedet,kan man se Brygger Svendsens lade lidt oppe ad Hjulhusvej,midt i billedet og til højre ude ved fjorden Vejrmøllegård og til venstre,ved kirketårnet lå Hjulhuset,som min farbror Børge boede i.til højre i midten,kan man lige skimte Skolen og et par huse til venstre derfra i Vestergade 8,blev jeg født i den gamle skole og tidligere Kappelanbolig,der boede jeg til jeg var 10 år.Her er Hjulhuset.Her er den Svensk lade.
Her er den gamle Skole.
Og her under: Gartner Jakobsen på Kirkepladsen,min side kammerat i Mariager Borger og Realskole:John Jakobsen boede her - jeg nød at være til Fødselsdag hos ham,vi fik altid den bedste "Risalamang" i Byen,med syltede blommer og en masse flødeskum...Ummmm jeg kan smage den endnu.
Det var her fra Kirkepladsen,dagvognen gik fra,det var Gæstgiveri dengang og så senere Gartneri.Sådan kunne jeg blive ved med at beskrive hvorledes jeg
fornemmede den gamle bys atmosfære,men mere herom senere
Mit fødested - denne gamle ujævne gade - det gamle skæve bindingsværkshus,engang byens skole - disse lavtloftede stuer,med den gamle sornte blankpolerede kakkelovn i hjørnet,vi de mørke kolde vinteraftener hyggede os ved,mens vi stegte æbler på ringene,som sydede og boblede afden friske saft og sendte en duft ud i de gamle stuer,der ikke kan beskrives - Her i disse stuer hvor jeg senereoplevede så meget livsens ondt og godt - kom en lille dreng til verden - en lille ny borger i Rosernes by - MARIAGER.......MIG